2016 hos os i Jelling.

Arbejdsmæssigt har jeg nu været i Onkel og Tante i 2 år og
er i dette år blevet pædagogisk leder i Egtved. En spændende udfordring, som på
ingen måde ville kunne lykkes uden opbakning af mine fantastiske kollegaer og
den øvrige ledelse i Onkel og Tante. Jeg er så begejstret for de værdier som
Onkel og Tante står for og glæder mig hver eneste dag til at skulle på arbejde.
Jeg oplever en stor glæde ved samværet med børn, forældre og mine kollegaer.

På hundefronten er der i år kommet endnu nogle fantastiske
oplevelser i hus. Til udstillingen i Stouby opnåede jeg certer på alle 3
udstillede hunde, så det var jeg godt tilfreds med.

I marts havde jeg Evia og Bastian på 20 timers sporprøve i
Sverige og de fik begge en 1 pr.

I april fik Bastian det 3 og sidste certifikat og han stod
nu som Dansk Udstillingschampion. Uha, jeg var stolt af min prins.

I august blev både Evia og Bastian VDH Champion i Tyskland
og i september blev Bastian Landessieger 2016, ligesom Tilde blev både
Landessieger 2016 Veteran, VDH Champion Veteran og DTK Champion Veteran.

Året sluttede af med at Bastian igen blev Landessieger 2016,
samt DTK Champion.

På hvalpefronten gik Evia desværre tom i foråret, men
Bastian er blevet far til et kuld hvalpe i Tyskland og et kuld i Viborg. Jeg
glæder mig altid til at følge hvalpene i fremtiden.

Året er sluttet trist hos os, da Tilde og Klara for 3 uger
siden kom op at sloges. Det er sket flere gange før, men denne gang kunne jeg
ikke holde ud mere at skulle være bange for, hvornår det vil ske igen. Jeg var
nødt til at ændre på flokken og sende en af dem ud af huset og da Tilde på
ingen måde vil kunne trives anden steds, var jeg nødt til at finde et andet
hjem til Klara. Hun kom derfor ned til Ulla og Dorthe, som har Diva herfra – en
hvalp efter Klara. Klara har det rigtigt godt i familien – de står på hovedet
for hende og elsker hende rigtigt meget; men for mig er det er kæmpe, kæmpe tab
og jeg savner hende så meget hver eneste dag. Jeg har været nede hos hende flere
gange og det virker som om at Klara helt har accepteret at hun skal være der;
men jeg har det rigtigt svært med at hun ikke skal blive gammel hos mig. Så det
har været en hård jul med mange tårer – jeg håber at det letter lidt i
fremtiden.